Book en times rundvisning ved Stendysserne i Tustrup

Rundvisningen starter Gl. Fjellerupvej 10 A, 8961 Allingåbro.

Det er et af de bedst besøgte steder i lokalområdet og et af de flotteste monumenter i Danmark.

Her er informationshus med en fin udstilling, toilet og madpakkehus, to sheltere med bålplads og en ret dyb og smuk ådal.

Der er flere markerede gangstier, som flittigt benyttes af både børn og voksne.

 Vi fortæller om den sidste istid, om den smukke ådal, om den ca. 5.000 år gamle begravelsesplads med to runddysser, en jættestue og et kulthus.

Hele det fredede område ejes og passes af Norddjurs Kommune.